Kommunerne er ikke skurken i grundskyldsdramaet

To gange om året dumper rudekuverter ind ad brevsprækken eller mails lander i e-Boksen hos landets mange husejere med den halvårlige opkrævning af grundskyld. Sammen med rudekuverterne kommer en række historier i de landsdækkende aviser og i lokalbladene på baggrund af opgørelser fra landets realkreditinstitutter og banker, der viser, hvor meget grundskylden stiger i hver enkelt af landets kommuner.

Da det er kommunen der opkræver grundskylden er det naturligt at tænke, at det er kommunerne der lader grundskylden stige, og dermed får flere penge i kassen, men sådan hænger det ikke nødvendigvis sammen.

Grundskylden som den kommunale ejendomsbeskatning kaldes, udskrives med en promille af grundværdien. Kommunalbestyrelserne i landets kommuner fastsætter grundskyldspromillen, mens grundværdien, som grundskylden beregnes ud fra, fastsættes af staten via SKATs ejendomsvurderinger.

Hovedårsagen til den stigning i grundskylden, mange boligejere oplever, skyldes at der i 2003 ved lov blev indført et loft over, hvor meget de samlede grundværdier, som grundskylden beregnes ud fra, må stige fra et år til det næste. Loftet betyder, at der maksimalt kan ske en årlig stigning i ejendomsværdien på 7 procent. Stigningen kan godt være lavere og fastsættes af finansministeren efter forelæggelse i Folketingets finansudvalg. Stigningsloftet og de meget store stigninger, der skete i ejendomsvurderingerne i midten af 00’erne, betyder, at mange husejere fortsat betaler en lavere grundskyld end de egentlig burde i forhold til den faktiske grundværdi på deres hus. Disse husejere vil derfor fortsat opleve en stigende grundskyld, selv om kommunerne lader grundskyldspromillen være uændret.

De ekstra penge kommunerne får i kassen fra den stigende grundskyld modregnes i det tilskud, kommunerne hvert år modtager fra staten i forbindelse med de årlige aftaler mellem regeringen og kommunerne. Det er derfor reelt statskassen, der får gavn af de ekstra penge, ikke kommunerne. Modregningen sker for kommunerne under ét, hvorfor en kommune ved at hæve grundskyldspromillen godt kan få flere penge ind fra grundskyld i forhold til det tilskud, den modtager fra staten. De seneste fem år har 75 af landets 98 kommuner enten fastholdt den samme grundskyldspromille eller sat den ned. Husejerne har i samme periode blot oplevet, at tallene i rudekuverterne blive større og større.

 

Indlægget er lagt på min LinkedIn profil og kan ses her.