Et af Egedal Byråds nye ansigter, Betina Hilligsøe fra Venstre, bliver helt usædvanligt formand for Skoleudvalget. Der venter hende en svær opgave, når hendes udvalg skal finde mere end 12 millioner kroner, men hun udelukker allerede nu at optimere klasser.
Af Jeppe Krag
Dagen efter vælgerne havde sat deres kryds på stemmesedlerne i Egedal, havde den nyvalgte kandidat Betina Hilligsøe en fantastisk dag. Det ringede gang på gang på den grå dør til villaen i Stenløse Syd, og den ene gartner efter den anden afleverede buketter med lykønskninger om det flotte personlige valg. Hun havde fået 486 personlige stemmer. Næstflest i Venstre. Samtidig kimede telefonen. Både venner og fjerne slægtninge ønskede Betina tillykke. ”Det var nok først der, at det gik op for mig, hvor flot et valg, jeg havde haft”, siger hun.
Usædvanligt at nyvalgte bliver formænd
Men ikke kun familie og venner ringede dagen derpå. Den nykårede borgmester Karsten Søndergård havde også taget telefonen frem, og ringet til Venstres næststørste stemmesluger. Han havde, som han sagde, et atypisk tilbud til en ny kandidat. ”Vil du være formand for skoleudvalget?”, spurgte han efter at have lykønsket Betina med hendes flotte resultat. Betina var beæret over tilbuddet og takkede ja med det samme, selvom hun også blev ramt af tanken om, hvilken opgave, hun havde fået tilbudt. Skoleområdet havde været det område, der havde været mest på dagsordenen i valgkampen og der, hvor de største udfordringer lå forude.
Betina er den eneste af de udpegede udvalgsformænd i Egedal Kommune, der samtidig er nyt medlem. De andre har alle siddet i byrådet før. Valget er atypisk, og det bekræftes også af kommunalforsker Roger Buch. ”Som nyt medlem kommer du, specielt i de store partier, ind i et hierarki, hvor man i en vis forstand starter i bunden. Man kan komme med ønsker til udvalgsposter, men partierne vil oftest foretrække garvede folk med udvalgserfaring”, forklarer han. ”Det vil absolut være usædvanligt, hvis man som nyt medlem bliver formand for et udvalg, men det hænder dog”, siger han.
Betina er klar over, at det at få tilbudt en formandspost ikke kun skyldes de mange personlige stemmer. Borgmesteren ligger i samtalen stor vægt på Betinas store kendskab til skoleområdet, som grunden for hans valg, og det er Betina enig i. ”Det, der retfærdiggør, at jeg får posten, er, at jeg har siddet i skolebestyrelsen i 11 år, og dermed har masser erfaring fra maskinrummet”, siger hun.
Flere nye havde flotte valg
Indtrykkene fra valgdagen har ellers dårligt nået at sætte sig for Betina. Her delte hun for første gang stemmesedler ud og viste vælgerne ind i stemmeboksene i Stenløsehallen. Det var en lang og sjov dag, der blev kronet med en nervepirrende stemmeoptælling. ”Jeg var lige ved at revne, da de gik i gang med at tælle Venstres stemmer”, siger hun og forklarer, at Venstre stemmer blev fordelt i forskellige bunker, en for hver kandidat, og da hun ikke vidste, hvilken der var hendes, så var det svært at vurdere, hvordan det var gået.
Betina husker, hvordan en af kommunens ansatte stille sagde til hende, at hendes bunke var nummer fire. ”Den var heldigvis lidt højere end nogle af de andre, og den voksede. Jeg havde regnet mig frem til at få 50 stemmer fra Stenløsehallen, men endte med at få 156”, siger hun, og forklarer, at hun SMS’ede med de øvrige Venstre-folk fra de andre valgsteder og fik at vide, at hun også her havde klaret sig fint. Det er ikke helt galt det her, husker hun, at hun tænkte.
Flere andre af de nye medlemmer af byrådet kunne også notere sig flotte personlige valg, således fik De Radikales Jakob Loessl 559 stemmer og dermed sjetteflest stemmer i Egedal, mens Betina fulgte lige efter med syvendeflest stemmer, og partikollegaen Ulrik John Nielsen fik seks stemmer færre end Betina og samlet set ottendeflest stemmer.
Ni nye kandidater har meget at lære
I Egedal byråd betyder valget, at ni af de 21 medlemmer er nye, hvilket svarer til den udskiftning, der ses på landsplan, hvor 43 procent af medlemmerne ved seneste valg var nye. For de nyvalgte venter der en ny verden, siger kommunalforsker Roger Buch. ”Jeg tror næsten, at alle nye kandidater vil kunne bekræfte, at det er en meget kompleks og travl verden, de kommer ind i. Der er meget at se til, og meget man skal have styr på”, siger han, og forklarer, at de nye dels oplæres af de siddende medlemmer, men også tilbydes kurser i byrådsarbejdet, og på denne måde hurtigere lærer arbejdet at kende.
”De nye kandidater vil opleve, at det er svært at gøre deres mærkesager gældende. De vil opdage, at det er de politiske realiteter, der gælder. Det er flertallet, der bestemmer, og når man ikke har flertal, så må man i stedet tilkæmpe sig noget indflydelse”, siger forskeren, og forklarer, hvordan det kan gøres. ”Hvis man er grundig, sætter sig ind i sagerne, argumenter godt, så bliver der lyttet til en, og så kan beslutninger godt drejes i en bestemt retning, selv om man tilhører mindretallet eller et lille parti”.
Siger stadig nej til klasseoptimering
Betina Hilligsøe har ikke glemt sine mærkesager fra valgkampen, når hun sammen med sit nye udvalg skal finde ud af, hvordan 12,3 millioner kroner i besparelser skal findes på skolerne. I første omgang præsenterer forvaltningen deres bud på forslag, der kan skaffe de mange penge. Allerede her vil der være forslag, Betina ikke kan være med til. ”Personligt kommer jeg ikke til at sige ja til at optimere klasser på tværs af skolematrikler. Det er den værste idé overhovedet, og det kan vi ikke være bekendt over for børnene”, siger hun og understreger, at hun stadig mener, hvad hun sagde under valgkampen. ”Hvis vi som udvalg ikke kan finde pengene, må vi sende beslutningen tilbage til Økonomiudvalget og bede dem finde pengene andre steder”, siger hun.
Betina mener dog, at pengene kan findes. Bare ikke på den korte bane. Det kræver en langsigtet plan. ”Hvis vi kigger på skolerne i Smørum og Ølstykke, som er fordelt på tre til fire adresser, så er jeg sikker på, at vi kan få dem samlet på færre adresser, og dermed kan undervise til samme kvalitet, men for færre penge”, siger hun. ”Det kræver dog nogle år, hvor der bliver lagt en konkret plan for, hvornår skolerne det ene sted kan udbygges og det andet sted nedlægges”, forklarer hun og erkender, at det nok bliver denne plan, hun og hendes udvalg kommer til at arbejde mest med i den kommende valgperiode.
Artiklen er sjette artikel af hovedopgaven udarbejdet i efteråret 2017.