Når Egedals borgere om en uge skal i stemmeboksen, vil Betina Hilligsøes navn være på stemmesedlen. Som ny kandidat er det også første gang Betina hænger i kommunens lygtepæle og udtaler sig som politiker for et parti, og det har til tider været grænseoverskridende.
Af Jeppe Krag
Da Betina Hilligsøe stod foran fotografen på Egedal Rådhus, overvejede hun for første gang, hvad hun havde gang i. Hun havde i foråret besluttet sig for at stille op for Venstre til byrådet i Egedal Kommune. ”Jeg var ved at skide grønne grise over, at jeg skulle op og hænge i lygtepælene og i en stor størrelse”, siger hun. Inden mødet med fotografen havde hun overvejet sit tøj, hvad hun skulle udstråle, og hvad hun egentlig ville stå for med sit billede. ”Det er vildt grænseoverskridende, at jeg skal hænge i lygtepælene rundt om i Egedal Kommune, og jeg kan ikke komme hurtigt nok ned igen”, siger hun.
Ikke alle vil stille op for partierne
Trine Nebel, der er ekspert i kommunalpolitik og personlig branding fra Danmarks Medie- og journalisthøjskole og tidligere lokalpolitiker, mener, at Betina ikke bør frygte at blive et offentligt ansigt. ”Under valgkampen kan folk dårligt nok genkende politikerne fra plakaterne, når de går på gaden, fordi billederne på plakaterne er retoucherede og folk har travlt med alt muligt andet”, siger hun.
Dog har hun selv oplevet fra sin tid i lokalpolitik, at det at hænge i lygtepælene hindrer kandidater i at stille op. ”Det at blive eksponeret i en valgkamp kan godt afholde nogen partimedlemmer fra at stille op, fordi arbejdspladsen, kunderne eller samarbejdspartnere opfatter det forkert, at en kandidat stiller op for et bestemt parti”, siger hun.
Pludselig var jeg lig med Venstre
Betina har også oplevet reaktioner på, at hun stiller op for Venstre. Den ene dag er hun Betina fra Stenløse Syd, mor til tre teenagepiger. Den næste dag er hun Venstrekvinde og måske kommende byrådsmedlem. ”Pludselig mener mange noget om mig ud fra, hvad Venstre mener, eksempelvis skal jeg stå til ansvar for Lars Løkkes tøjvalg, eller når jeg skriver en kommentar på Facebook, får jeg et svar tilbage om, at det er rart at vide, hvad Venstre mener!”, siger hun, og det skal hun lige vænne sig til.
Betina har brugt en del tid på, hvad hun og Venstre mener. ”Hvornår er jeg mig, og hvornår er jeg en Venstre-politiker. Det synes jeg kan være svært at lande rigtigt. Som ny politiker har jeg mine holdninger, som ikke altid er 100 procent lig med partiets. Jeg skal som ny kandidat være tro mod mig selv. Jeg er ikke bundet af diskussioner i byråd eller udvalg og kan derfor lettere have holdninger, som ikke er de samme som Venstres. Men jeg ved godt, at jeg er nødt til at indgå kompromiser, hvis jeg ender i byrådet”, siger hun.
Netop sammenblandingen mellem personlige holdninger og parti kan være en stor udfordring, forklarer eksperten Trine Nebel. ”Kandidaterne skal kunne svare på og have en mening om alt, også de beslutninger, der træffes inde på Christiansborg. Det er tit svært for de lokale kandidater, der ofte går ind i lokalpolitik, fordi de brænder for en enkelt sag”, siger hun.
Pinligt at mor hænger i lygtepælene
Det at blive et offentligt ansigt har også haft private konsekvenser for Betina. Datteren Bolette går i 9. klasse på den lokale skole, og her er det ikke det fedeste, at mor er byrådskandidat. ”Hun synes det er lidt pinligt, at hun skal kigge på sin mor hele vejen til skole”, siger Betina og forklarer, at i 9. klasse skal ens forældre helst være usynlige, og det er svært, når ens mor prøver at blive valgt til byrådet. Betina og Bolette er heller ikke længere venner på Facebook. ”Hun syntes, der blev lagt nogle mærkelige ting op, så vi blev enige om ikke at være venner. På den måde støjer jeg ikke på hendes konto”, forklarer Betina.
Men Betina oplever også den modsatte reaktion hos hendes børn. ”Min datter Laura, der går i 7. klasse, synes valgkampen er sjov. Sammen med vores hund Snubbi var vi rundt i nabolaget og dele brochurer ud. Når hun har kammerater på besøg, kan de finde på helt benovet at udbryde, at de har mødt en politiker, og det er sjovt”, siger Betina, og forklarer, at også snakken ved middagsbordet er blevet en anden. ”De demokratiske principper fylder lidt mere herhjemme over kartoflerne, end de har gjort før”.
Men med valgplakater oppe i hele byen, kan Betina ikke gøre alt det, hun gjorde, før hun stillede op. ”Du ser mig nok ikke gå ned i Kvickly i joggingdragt med morgenhår kl. 10 en lørdag formiddag”, konstaterer hun.
Artiklen er tredje artikel af hovedopgaven i efteråret 2017.