Begge altaner bugner af planter i Ørestadslejligheden. Planterne er sået i hjemmedyrket kompostjord af 47-årige gartner Jann Kuusisaari. Han er et godt eksempel på, hvordan danskerne kan opfylde regeringens mål om at genanvende mere affald.
Planterne nyder det solrige forårsvejr på altanerne i Ørestadslejligheden. De små grønne skud spirer frem i deres potter og kasser. Altanens få kvadratmeter er nøje optimeret, så der er plads til så mange planter som muligt. Jorden til planterne er et resultat af den kompost, Jann dyrker i lejligheden. Her bor han sammen med sin mand, og de bruger næsten alt deres organiske affald til komposten. Regeringen ønsker, at flere gør som Jann. Over ti år skal danskerne genanvende mere end dobbelt så meget husholdningsaffald.
Penge i skidtet
”Der er penge i skidtet”, sagde daværende miljøminister Ida Auken, da hun på et pressemøde i Miljøministeriet 7. oktober 2013 præsenterede regeringens ressourcestrategi ”Danmark uden affald”. Hovedbudskabet i strategien er, at hvis danskerne genanvender mere affald, vil det koste mindre, skabe nye jobs og være godt for miljøet. Hvert år smider danske familier mere end 2,5 mio. tons affald ud. Det svarer til mere end 8 kilo om ugen for hver dansker. Derfor skal danskerne over de næste ti år genanvende mere end dobbelt så meget husholdningsaffald som i dag. Der er afsat 200 mio. kr. til kommunerne, så de kan finde de bedste lokale metoder for at genanvende affaldet.
Jann er et bevis på, hvordan den enkelte dansker kan bidrage til et Danmark, der genanvender mere affald. En af grundene til, at han for tre år siden, gik i gang med at kompostere i sin lejlighed var myndighedernes manglende vilje til at genanvende affaldet. ”Det ærgrede mig, at jeg ikke kunne komme fornuftigt af med mit grønne affald. Der var masser af snak, men det blev aldrig til noget i København”, fortæller han. Jann er oprindeligt fra Finland, hvor organisk affald i højere grad end i Danmark bliver genanvendt. Han arbejder til dagligt som gartner og ”grøn gårdmand”, hvor han passer grønne anlæg for en forening på Nørrebro. Derfor var det naturligt for Jann at vise, at det sagtens kan lade sig gøre at kompostere i en lejlighed.
Kartoffelskræller bliver til nærende jord
Processen, hvor husholdningsaffald omdannes til kompost, kaldes at kompostere. Det er en nem måde at genanvende sit organiske affald på, fortæller Finn Ericsson. Han er kompostekspert for Haveselskabet og har arbejdet med kompost i mere end 50 år. Han forklarer, at husholdningsaffald, som f.eks. kartoffelskræller, kaffegrums og pålægsrester først nedbrydes fra større til mindre overflader. Det sker ved, at mikroorganismer, som bakterier og svampe, på få dage, angriber og opløser materialet. Herefter tager større organismer som orme, biller og insekter over, og omdanner de mindre materialer til kompost.
Resultatet er en nærende kompostjord. ”Hvis to planter dyrkes i hhv. almindelig havejord og kompostjord, vil planten i kompostjord vokse tre gange så meget som planten i almindelig havejord”, forklarer komposteksperten. Udover bedre grøntsager er det godt for både børn og voksne at se, at husholdningsaffald kan blive til skøn og nærende jord.
Mere kompost end der er plads til
Der laves masser af skøn og nærende kompostjord på 2. sal i Ørestadslejligheden forklarer Jann med hænderne dybt begravet i en ombygget vasketøjskurv, der indeholder den dyrkede kompostjord: ”Her er rester af både æggebakker og teposer”, forklarer han og hiver små stumper op med fingrene af den næsten færdige kompost.
Vasketøjskurven er fuld af jord og fylder en del på altanen. ”Pladsen er generelt en udfordring, når du vil kompostere i en lejlighed”, fortæller Jann. Den optimale kasse til at dyrke kompost i, skal indeholde minimum en kubikmeter jord. En sådan kasse vil fylde for meget og ikke pynte i en normal bylejlighed. Han bruger små kasser til første del af processen, og derfor tager det ca. et halvt år for det organiske affald at blive til kompostjord, hvilket er længere tid end under optimale forhold. Kød- og fiskerester undlades, fordi det kan tiltrække fluer, og det skal sikres, at kasserne ikke er fugtige, så råd undgås.
Trods kompostkasserne i lejligheden, fornemmes duften af lejlighedens blomster, og det skyldes, at ”ved man, hvad man gør, er lugt og fugt ikke noget problem”, siger Jann. Processen er enkelt. Alt grønt affald i husholdningen puttes i en kasse under køkkenvasken, som langsomt fyldes. Når kassen er fuld, flyttes den til et andet sted i lejligheden, hvor processen fortsætter til den næsten færdige jord kan flyttes over i den ombyggede vasketøjskurv, hvorfra den endelig kompostjord kan hentes.
”Vi smider mindre affald ud, og vi har jord til vores nyttehave, der ligger i Ørestad Syd”, forklarer Jann fordelene ved at dyrke sin egen kompost. Som en ekstra gevinst får Jann og hans mand masser og friske grøntsager og bær om sommeren, som vokser i deres hjemmedyrkede jord.
Danskerne skal ændre sig
Men en mand er ikke nok, hvis regeringen skal nå sit mål. ”Kommunerne skal sikre et holdningsskifte”, mener komposteksperten Finn Ericsson. ”Folk gider ikke. Det er lettere bare at smide affaldet i skraldebøtten”, forklarer han. ”Går vi 50-75 år tilbage i tiden, så var det almindeligt at kompostere. Men så fik flere familier bil, og det blev nemt at få fjernet sit skrald eller køre det på genbrugsstationerne”. ”Det er ressourcespild så det batter!”, mener han om, at danskerne først kører haveaffald til genbrug, og bagefter henter kompostjord samme sted.
I Ørestaden mener Jann også at der skal investeres mere i kompost. Kommunen bør bruge nogle af regeringens afsatte midler til at udbrede arbejdet med fælles kompost, f.eks. i boligselskaber eller andre steder, hvor beboerne kan komme med deres organiske affald og sammen omdanne det til kompost. Det ville være et godt supplement til komposten på 2. sal.
Artiklen er skrevet i forbindelse med kurset “Det journalistiske håndværk” i foråret 2014.
Artiklen kan ses på Urban Gardening