Kompost på 2. sal

Begge altaner bugner af planter i Ørestadslejligheden. Planterne er sået i hjemmedyrket kompostjord af 47-årige gartner Jann Kuusisaari. Han er et godt eksempel på, hvordan danskerne kan opfylde regeringens mål om at genanvende mere affald.

KOMPOST I VASKEKURV. Den næsten færdige kompostjord ender i en vasketøjskurv på altanen som Jann Kuusisaari selv har ombygget, og bidrager med jord til altanens mange planter.
KOMPOST I VASKEKURV. Den næsten færdige kompostjord ender i en vasketøjskurv på altanen som Jann Kuusisaari selv har ombygget, og bidrager med jord til altanens mange planter.

Planterne nyder det solrige forårsvejr på altanerne i Ørestadslejligheden. De små grønne skud spirer frem i deres potter og kasser. Altanens få kvadratmeter er nøje optimeret, så der er plads til så mange planter som muligt. Jorden til planterne er et resultat af den kompost, Jann dyrker i lejligheden. Her bor han sammen med sin mand, og de bruger næsten alt deres organiske affald til komposten. Regeringen ønsker, at flere gør som Jann. Over ti år skal danskerne genanvende mere end dobbelt så meget husholdningsaffald.

Penge i skidtet

”Der er penge i skidtet”, sagde daværende miljøminister Ida Auken, da hun på et pressemøde i Miljøministeriet 7. oktober 2013 præsenterede regeringens ressourcestrategi ”Danmark uden affald”. Hovedbudskabet i strategien er, at hvis danskerne genanvender mere affald, vil det koste mindre, skabe nye jobs og være godt for miljøet. Hvert år smider danske familier mere end 2,5 mio. tons affald ud. Det svarer til mere end 8 kilo om ugen for hver dansker. Derfor skal danskerne over de næste ti år genanvende mere end dobbelt så meget husholdningsaffald som i dag. Der er afsat 200 mio. kr. til kommunerne, så de kan finde de bedste lokale metoder for at genanvende affaldet.

Jann er et bevis på, hvordan den enkelte dansker kan bidrage til et Danmark, der genanvender mere affald. En af grundene til, at han for tre år siden, gik i gang med at kompostere i sin lejlighed var myndighedernes manglende vilje til at genanvende affaldet. ”Det ærgrede mig, at jeg ikke kunne komme fornuftigt af med mit grønne affald. Der var masser af snak, men det blev aldrig til noget i København”, fortæller han. Jann er oprindeligt fra Finland, hvor organisk affald i højere grad end i Danmark bliver genanvendt. Han arbejder til dagligt som gartner og ”grøn gårdmand”, hvor han passer grønne anlæg for en forening på Nørrebro. Derfor var det naturligt for Jann at vise, at det sagtens kan lade sig gøre at kompostere i en lejlighed.

Kartoffelskræller bliver til nærende jord

Processen, hvor husholdningsaffald omdannes til kompost, kaldes at kompostere. Det er en nem måde at genanvende sit organiske affald på, fortæller Finn Ericsson. Han er kompostekspert for Haveselskabet og har arbejdet med kompost i mere end 50 år. Han forklarer, at husholdningsaffald, som f.eks. kartoffelskræller, kaffegrums og pålægsrester først nedbrydes fra større til mindre overflader. Det sker ved, at mikroorganismer, som bakterier og svampe, på få dage, angriber og opløser materialet. Herefter tager større organismer som orme, biller og insekter over, og omdanner de mindre materialer til kompost.

Resultatet er en nærende kompostjord. ”Hvis to planter dyrkes i hhv. almindelig havejord og kompostjord, vil planten i kompostjord vokse tre gange så meget som planten i almindelig havejord”, forklarer komposteksperten. Udover bedre grøntsager er det godt for både børn og voksne at se, at husholdningsaffald kan blive til skøn og nærende jord.

Mere kompost end der er plads til

Der laves masser af skøn og nærende kompostjord på 2. sal i Ørestadslejligheden forklarer Jann med hænderne dybt begravet i en ombygget vasketøjskurv, der indeholder den dyrkede kompostjord: ”Her er rester af både æggebakker og teposer”, forklarer han og hiver små stumper op med fingrene af den næsten færdige kompost.

Vasketøjskurven er fuld af jord og fylder en del på altanen. ”Pladsen er generelt en udfordring, når du vil kompostere i en lejlighed”, fortæller Jann. Den optimale kasse til at dyrke kompost i, skal indeholde minimum en kubikmeter jord. En sådan kasse vil fylde for meget og ikke pynte i en normal bylejlighed. Han bruger små kasser til første del af processen, og derfor tager det ca. et halvt år for det organiske affald at blive til kompostjord, hvilket er længere tid end under optimale forhold. Kød- og fiskerester undlades, fordi det kan tiltrække fluer, og det skal sikres, at kasserne ikke er fugtige, så råd undgås.

Trods kompostkasserne i lejligheden, fornemmes duften af lejlighedens blomster, og det skyldes, at ”ved man, hvad man gør, er lugt og fugt ikke noget problem”, siger Jann. Processen er enkelt. Alt grønt affald i husholdningen puttes i en kasse under køkkenvasken, som langsomt fyldes. Når kassen er fuld, flyttes den til et andet sted i lejligheden, hvor processen fortsætter til den næsten færdige jord kan flyttes over i den ombyggede vasketøjskurv, hvorfra den endelig kompostjord kan hentes.

”Vi smider mindre affald ud, og vi har jord til vores nyttehave, der ligger i Ørestad Syd”, forklarer Jann fordelene ved at dyrke sin egen kompost. Som en ekstra gevinst får Jann og hans mand masser og friske grøntsager og bær om sommeren, som vokser i deres hjemmedyrkede jord.

Danskerne skal ændre sig

Men en mand er ikke nok, hvis regeringen skal nå sit mål. ”Kommunerne skal sikre et holdningsskifte”, mener komposteksperten Finn Ericsson. ”Folk gider ikke. Det er lettere bare at smide affaldet i skraldebøtten”, forklarer han. ”Går vi 50-75 år tilbage i tiden, så var det almindeligt at kompostere. Men så fik flere familier bil, og det blev nemt at få fjernet sit skrald eller køre det på genbrugsstationerne”. ”Det er ressourcespild så det batter!”, mener han om, at danskerne først kører haveaffald til genbrug, og bagefter henter kompostjord samme sted.

I Ørestaden mener Jann også at der skal investeres mere i kompost. Kommunen bør bruge nogle af regeringens afsatte midler til at udbrede arbejdet med fælles kompost, f.eks. i boligselskaber eller andre steder, hvor beboerne kan komme med deres organiske affald og sammen omdanne det til kompost. Det ville være et godt supplement til komposten på 2. sal.

 

Artiklen er skrevet i forbindelse med kurset “Det journalistiske håndværk” i foråret 2014.

Artiklen kan ses på Urban Gardening

 

Svømning skal leges

”Finder du noget, du elsker at lave, så behøver du ikke arbejde en eneste dag i dit liv”, så kortfattet beskriver 44-årige Ulrika Færch sit daglige arbejde som ejer og leder af svømmeskolen Swimmix. Hver dag udlever hun sin passion om, at undervise børn i et miljø, hvor de trives bedst.

”Børnenes legeplads. En læringsplads for forældre og instruktører. Et lystfyldt sted”, sådan beskriver Ulrika svømmeskolen Swimmix, der danner rammen om hendes passion om, at børn skal lære gennem leg og hvor de trives.

Fokus er på de små. Vandet og luften er varm, far og mor er med i vandet, der er ingen bælter eller vinger. Til gengæld er børnene afslappede og trygge, de tør udforske vandet og lære sig selv at kende. Holdene er små. Ingen føler sig overset, og de faste instruktører gennemgår et ensartet program med skiftende temaer, så svømningen leges i stedet for at læres. Faciliteterne er i orden. ”Der er mulighed for at skifte en ble, varme en flaske, vaske sit barn i et badekar”, fortæller Helene Pedersen mor til Rosa og Liva, der begge svømmer i Swimmix.

Menneskelig indføling

Ulrikas passion begynder for alvor at boble, da hun bliver mor til sønnen Auguste. Hun har i flere år været elitesvømmer og instruktør, men først som mor indser hun, hvilke følelser der er på spil i relationen mellem børn og voksne. Pludselig forstår hun de pylrede forældre, hun tidligere som instruktør har syntes, bremsede børnenes indlæring. Pludselig indser hun, hvordan instruktører er forskellige. De gode instruktører har en forståelse for børnene og kan få dem til at lave hvad som helst, fordi de har ”menneskelig respekt og indføling”, som hun udtrykker det.

Netop manglen på menneskelig indføling på hendes første babysvømningshold som forælder, er årsag til, at Ulrika selv starter sit eget babysvømmehold. På bare et år oplever hun så megen popularitet for sin svømmeundervisning, at undervisningstiden udvides fra halvanden til 25 timer om ugen. Herfra vokser virksomheden yderligere, og ender i Farum, da Ulrika og kommunen, når til enighed om opførelsen af et unikt bassin til babysvømning.

Passion videregives

”Når man har så megen glød, for det man gør, så bliver det vigtigt, at alle kigger med de samme øjne på det, man laver”, konstaterer Ulrika. Derfor vægter hun i høj grad de personlige egenskaber, når trænere ansættes i Swimmix. Hun kigger efter glimtet i øjet, og efterfølgende sørger hun for løbende intern undervisning, så det sikres, at instruktørerne har en fælles forståelse af passionen, som Swimmix er opbygget omkring.

Ulrika er i det hele taget meget optaget af at formidle sin passion. Hun holder oplæg i Skandinavien og udlandet, har skrevet en bog om babysvømning, og håber at medvirke til, at børn og forældre vil huske tilbage på, at svømning er sjovt. Meget tyder på, at Ulrika vil få rig mulighed for at give sin passion videre til nye børn og voksne, for som Helene Pedersen konstaterer ”skulle der komme en treer, så lander vi herude igen”.

 

Artiklen er skrevet som opgave i forbindelse med kurset “Det journalistiske håndværk” i foråret 2014.

Artiklen kan ses på Swimmix’ hjemmeside