Raske patienter i hovedstaden må vente 10 gange længere end i resten af landet på at forlade hospitalerne. Det er kommunernes ansvar, og ventetiden betyder højere risiko for infektioner og fejl, og unødvendig tid på hospitalerne for patienterne
”Det er dybt frustrerende for at sige det mildt. Jeg er rasende over, at man kan behandle folk på den måde,” siger Kim Englund på 45 år om sin oplevelse på Herlev Hospital i december 2013.
Kims mor er 73 år, da hun bliver indlagt voldsomt dehydreret. Hun har diabetes og tegn på demens. Efter to uger på hospitalet er hun rask nok til at forlade det. Men hun kan ikke klare sig selv. Derfor skal kommunen sørge for et sted at bo, hvor de kan pleje og hjælpe hende med at blive frisk igen. Men hovedstadskommunen, Ballerup, har ingen ledige pladser, så Kims mor ligger rask på hospitalet i yderligere to uger.
Kims mor er kun én patient blandt mange i hovedstaden, der venter på kommunerne. De risikerer at blive syge, mens de venter.
Hovedstadens patienter venter 10 gange længere
Raske patienter på hospitalerne er et problem i hovedstaden. Det viser nye tal fra Statens Serum Institut. Hovedstadens patienter venter 10 gange så lang tid på at forlade hospitalet som i resten af landet.
Omregnet til dage ligger hovedstadens raske patienter samlet set mere end 33.000 dage på hospitalet, svarende til mere end 90 år. I de fire øvrige regioner ligger patienterne til sammen under 7.000 dage. ”Det er problematisk, at patienterne ikke kan komme hjem. Der er ingen der har lyst til at ligge længere på hospitalet end højst nødvendigt,” siger Annette Wandel, chef i Danske Patienter. Hun påpeger, at det er rigtig vigtigt, at kommunerne får oprustet deres sundhedstilbud, så de kan tage patienterne hjem i den takt, der er behov for.
Hver tiende får en infektion
De ekstra ventedage på hospitalet er et problem for patienterne, da de risikerer at blive smittet med bakterier. ”Der er en infektionsrisiko, når man er indlagt. Vi ved, at der er omkring 10 procent, der kommer ind uden en infektion, men bliver udskrevet med en infektion,” siger Annette Wandel fra Danske Patienter.
Hun henviser til en rapport fra 2007 skrevet af sundhedsøkonom fra Syddansk Universitet Kjeld Møller Pedersen og professor i klinisk mikrobiologi fra Odense Universitetshospital Hans Jørn J. Kolmos, som undersøgte de økonomiske konsekvenser af infektionerne. Niveauet af infektioner er stadig det samme. ”Niveauet har ligget meget stabilt på de her 8-10 procent af patienterne, så længe vi har målt det,” siger fagchef for Mikrobiologi og Infektionskontrol ved Statens Serum Institut Brian Kristensen.
Overfyldte hospitaler betyder flere fejl
Hospitalerne bliver også presset af de raske patienter, der optager senge og stueplads, som de syge patienter ikke kan få. ”Der dukker stadig nye patienter op, som skal behandles, og så er det uheldigt, at der ligger patienter, der ikke burde være der. For hospitalerne er godt fyldt i forvejen, og de mange patienter giver overbelægning på flere hospitalsafsnit,” fortæller Vibeke Westh, der er kredsformand for Dansk Sygeplejeråd i Kreds Hovedstaden.
Sygeplejerskerne skal løbe hurtigere med mange patienter på stuerne. ”Det er en ond spiral. Og konsekvensen for patienterne er, at der begås flere fejl. Det er klart, for personalet er ikke lige så gearet, når der ikke er det personale, der skal være til rådighed,” siger Vibeke Westh.
En analyse fra Danske Patienter viser, at personalet på afdelinger med mange patienter begår flere fejl end afdelinger med få. Fejlene er alt fra forkert medicin, journaler, der forsvinder til fejlagtig behandling.
Ventetid skaber usikkerhed
Udover risikoen for fejl og infektioner er ventetiden på hospitalet ikke godt for patienterne. ”Hvis man ligger i sengen længere end nødvendigt, så kommer man sig langsommere, for det er vigtigt at komme op og i gang,” siger Annette Wandel fra Danske Patienter.
Ventetiden rammer ikke kun patienterne fysisk, men også mentalt, og det samme gælder de pårørende. ”Vi går som familie og er dybt frustrerede. Min mor spørger igen og igen, hvorfor hun skal være der. Og det værste var, at vi ikke kunne sige noget, for vi vidste jo heller ikke, hvor hun skulle hen og hvornår,” siger Kim Englund.
Han husker, hvordan hans mor så dem, hun lå på stue med, komme videre i systemet, og det gjorde det ikke lettere. Familien havde flere møder med hospitalet og ansatte fra kommunen, men på møderne blev der ikke lovet noget, og datoen for, hvornår Kims mor skulle flyttes, blev hele tiden udskudt. Det påvirkede ikke bare hende, men også Kim, der besøgte sin mor næsten dagligt. ”Jeg var ikke mig selv på mit arbejde. Jeg kunne slet ikke holde ud at være der. Det er en underlig situation at blive sat i, når man ikke får noget svar,” siger Kim.
Hovedstadskommunerne mangler pladser
En af grundene til, at Kim og hans mor og mange andre patienter i hovedstaden må vente, er, at kommunerne har for få midlertidige pladser, hvor de kan pleje patienterne. Et problem som kommunerne anerkender og er ved at gøre noget ved. ”Kommunerne i Hovedstaden har stort fokus på at nedbringe antallet af dage patienterne må vente. En række af de kommuner, der er hårdest ramt, har blandet andet valgt at udvide kapaciteten, men det tager tid, fra de har besluttet det, til det er implementeret,” fortæller Christian Hejlesen, specialkonsulent i Økonomisk Sekretariat i Kommunernes Landsforening.
Han bakkes op af Jytte Therkildsen, der er direktør for Børn, Sundhed & Velfærd i hovedstadskommunen Albertslund. Hun har været ansvarlig direktør for sundhedsområdet i en række kommuner både i Jylland og på Sjælland og har samlet set arbejdet 28 år både med og inden for sundhedsområdet. ”Min oplevelse er, at der er flere aflastningspladser i det jyske, end jeg har oplevet herovre. Kommunerne i hovedstadsområdet har været langsommere til at få pladserne etableret, men jeg tror, de fleste opruster i øjeblikket,” siger hun. I Albertslund har man indtil nu kun haft seks pladser, men om kort tid udvides antallet med yderligere 12 pladser for at kunne leve op til det behov, der er i dag. ”Kommunerne forventer, at de første resultater af de nye pladser vil begynde at kunne ses i 2015 og 2016,” siger Christian Hejlesen.
Kommuner og hospitaler skal tale bedre sammen
En anden årsag til de lange ventetider i hovedstaden er den måde, hospitalerne og kommunerne arbejder sammen. ”I Jylland har man haft en stærkere tradition for at arbejde tæt sammen med de lokale hospitaler, fordi de ikke ligger så langt væk. Relationerne mellem dem, der arbejder på hospitaler og i kommunerne, har været tættere, og det betyder meget for samarbejdet, når enten kommunen har behov for hjælp fra hospitalet eller omvendt,” siger Jytte Therkildsen.
I hovedstaden arbejder man hårdt for at forbedre samarbejdet, for det er borgerne, det drejer sig om. ”Folk skal ligge kortest mulig tid i en hospitalsseng. Samfundsmæssigt er det mere hensigtsmæssigt, at de kommer hjem og får pleje og omsorg, så de ikke bliver mere plejekrævende ved at ligge og vente. Derfor skal vi få folk hjem,” siger Jytte Therkildsen.
Et synspunkt Danske Patienter er enige i. ”Det er spild af penge. Det er meget dyrere at ligge i en hospitalsseng end at komme hjem til den pleje og omsorg, der er behov for. Der er ingen grund til at bruge ressourcerne ineffektivt i en tid, hvor vi har et presset sundhedsvæsen,” siger Annette Wandel fra Danske Patienter.
Uanset om det er kommunerne, der er langsomme, rammer det også hospitalerne. For selvom oplevelsen ligger mere end et år tilbage, og Kim Englunds mor i dag bor på et plejehjem med masser af hjælp og omsorg, har den ændret hans syn på hospitalerne. ”Mit forhold til hospitaler er temmelig stramt. Jeg forstår stadig ikke, at man ikke kunne finde en plads til min mor. Hun var simpelt hen fanget i det her system. Hun skulle bare ligge der. Og vente.”
Artiklen er skrevet som eksamensopgave i forbindelse med kurset “Grav den gode historie frem” i sommeren 2015.