For et år siden blæste stormen Bodil over Danmark. Efterfølgende løb Roskilde Fjord over sine bredder. Majbritt Bech Sørensen og hendes familie oplevede vandet strømme ind i deres hus. De blev hjemløse. Majbritt fik dog noget godt ud af det, gennem den hjælp hun fik fra venner, familie og folk, hun ikke kendte.
”Vi er glade for vand – bare ikke i huset”, siger 36-årige Majbritt Bech Sørensen med et glimt i øjet, når hun taler om fredag den 6. december 2013. Her kom vandet fra den nærliggende Roskilde Fjord ind i huset udefra, og kloakvand kom op gennem toiletter og badekar.
Vandet i huset nåede op i næsten en halv meters højde før det faldt igen. Det var et forfærdeligt syn, der mødte Majbritt og hendes mand Brian, da de så deres hus efter det var blevet oversvømmet. ”Det var bare ulækkert. Der stank. Kloakvand og fjordvand var blandet, og var over det hele. Alt var smadret. Vores hvide sengetøj var blevet brunt af mudder, og når vi åbnede en køkkenskuffe flød vores fine porcelæn i mudder”, siger hun. Majbritt og Brian gik hurtigt i gang med at udbedre skaderne. Store affugtere blev stillet op. Ødelagte møbler blev fjernet. Men heldigvis var de ikke alene. Via Facebook fik de en masse venner til at troppe op med hobbyknive og skruetrækkere, og sammen skar de væggene op. Herved undgik de skimmelsvamp. De knoklede i døgndrift hele julemåneden, og var glade for, at deres forældre hjalp med at passe børn og lave mad. ”Det blev en meget anderledes jul end normalt. Vi var lagt ned med at være praktiske”, siger hun.
Hendes børn skulle dog ikke snydes for gaver, og i en frokostpause tømte hun en BR-butik.
Skader for 1,5 milliarder
Stormen Bodil satte også sine spor på julen i resten af Danmark. Hun startede sin tur den femte dag i julemåneden og passerede landet med en hale af væltede træer og flyvende tagsten efter sig. Broer blev lukket. Toge aflyst. I landets store byer væltede hun de store juletræer på rådhuspladserne ét efter ét. Næsten 100.000 skader blev anmeldt og kostede forsikringsselskaberne mere end halvanden milliard kroner.
I skal låne vores hus
Selvom Majbritt og Brian hurtigt begrænsede skaderne manglede de og deres børn, Filippa på 6 år og Viktor på 3 år, et sted at bo. Det blev løst på uventet vis. Et par, der også boede på vejen, tog fat i familien, da deres forældre skulle på ferie i seks uger. De var sendt ud for at finde nogen, der kunne låne deres hus imens. ”Kan det virkelig være rigtigt?”, husker Majbritt, at hun fik fremstammet gennem snot og tårer. Efter seks uger i lånehuset lejede de en skurvogn, som de stillede op i haven i Jyllinge. Begge steder boede hele familien tæt sammen.
”Vi havde alle brug for tryghed”, forklarer Majbritt. De snakkede med de andre på vejen, beboerne hjalp hinanden og det gav et enormt sammenhold. Der blev bl.a. oprettet en Facebook-gruppe, hvor de kunne skrive til hinanden. Majbritt fik via denne gruppe et par vinterstøvler til Viktor, da hun ikke orkede at købe dem, selvom hun bagefter tænkte, at det var plat, og hun bare kunne være gået i Kvickly. ”Men sådan var det jo, og det var ligesom helt legalt at spørge om hjælp til alt muligt”, fortæller hun. Der åbnede også en basar, hvor beboerne kunne hente tøj, møbler, shampoo eller få en snak. Majbritt klunsede sig til et par gamle madrasser, de kunne sove på i skurvognen. I den lokale kirke blev der arrangeret fælles middage og kaffemøder.
Højeste vandstand i 100 år
I dagene op til oversvømmelsen blæste kraftig vestenvind masser af vand ind i Kattegat. Det kombineret med, at Bodil var en langsom dame med kraftige vinde, og en vindretning fra nordvest, skabte en cocktail, der fik Roskilde Fjord til at eksplodere. Vandmasserne fra Kattegat blev presset ind i fjorden og vandet i fjorden steg, og er ikke set så højt i 100 år. Derfor var det uundgåeligt, at de lavere områder omkring fjorden, såsom Nordmark i Jyllinge, blev oversvømmet.
Hundredevis af frivillige hjalp til
Et af de øjeblikke, der står særlig klart for Majbritt er en fælles arbejdsdag i området. Her var hundredevis af frivillige mødt op for at hjælpe beboerne med at få fjernet deres affald.
”Jeg blev vildt rørt”, siger hun, og tørrer en tåre væk fra kinden. ”Det var svært, når der stod mennesker og sagde, at de ville hjælpe dig. Normalt var jeg ikke en person, der bad om hjælp”.
Lossepladsen var blevet åbnet ekstraordinært, og den ene fulde trailer efter den anden forlod området, og det betød virkelig noget, husker hun. ”Der var så meget affald, vi skulle af med, at vi blev helt deprimerede af at gå og kigge på det”.
Der gik næsten et halvt år, før Majbritt kunne skifte den gamle madras fra klunserbasaren ud med sin egen seng i sit eget hus, og dagen husker hun med glæde. ”Det var fandeme godt”, siger hun.
Hun og Brian havde egentlig planlagt en fest for alle deres venner, når det hele var overstået.
”Men det orkede vi ikke. Vi var bare trætte”, siger hun. Men i forhold til andre i området havde familien været heldige. De blev hurtigt enige med forsikringsselskabet, og kom derfor hurtigt i gang med at genopbygge huset. Men hjælpen fra andre var også vigtig, og derfor er Majbritts råd til andre i samme situation klart: ”Tag imod al den hjælp, du kan få”, siger hun.
Majbritt er stadig glad for vand. Hun elsker at sejle på Roskilde Fjord, men når det blæser, frygter hun, at det ikke ender godt. ”Jeg kan ikke overskue tanken om at ligge i det rod en gang til”, siger hun.
Artiklen er skrevet som eksamensopgave i forbindelse med kurset “Bliv en bedre interviewer” i efteråret 2014.